Skip to content

Aflevering, afhentning og varsling

Her har vi samlet de regler der gælder for aflevering og afhentning, når I benytter vores døgntilbud. Ligeledes kan du læse om varslingsregler og nødpasning.

Aflevering og afhentning i døgn

Hvis jeres børn afhentes inden kl. 20.00, vil vuggestue- og børnehave etagernes døre stå ulåst. Vi anbefaler at I henter jeres barn i Natsværmeren og derefter går direkte ned i garderoberne for at tage tøj på og gå hjem. Dette vil sikre ro på Natsværmeren i forhold til de overnattende børn, hvis mor og far ikke kommer samme aften.

Vi har ingen holdninger til hvornår I afleverer og henter jeres børn, men vi vil gerne være i dialog med jer i forhold til hvad der er bedst for jeres børn og for jer som familie.

I Haraldsgården er dialogen i fokus, ikke holdninger!
Vi har dog en forventning om at I altid melder jeres komme- og gå-tider ind på Kbhforældre, så personalet i afdelingerne kan forme den bedste dag for alle børn.

Pasning om morgenen

Hvis jeres børn kommer INDEN 6.30 skal de afleveres på Natsværmeren. Benyt dørtelefonen ved det forreste trappetårn. Kommer I efter 6.30 skal børnene afleveres i vuggestuen, minihave og i børnehaven. Hvis ikke der har været overnattende børn skal børnene afleveres i vuggestuen, hvor personalet møder tidligere ind.
I skal også melde morgenpasning ind på de tilsendte skemaer (månedsplanerne).

Aflevering af månedsplaner/pasningsbehov

Vi skal have jeres pasningsbehov så hurtigt som det er muligt og med mindst en måneds varsel. Send gerne løbende jeres tider og ændringer til os. Vi er klar over at der indimellem kan være udfordringer med at få jeres vagtplaner i tide, vi forsøger altid at løse dette sammen med jer.

Proceduren i forhold til, at melde mødetider ind via mail til nat@haraldsgaarden.dk gælder både de skemaer i sender en gang om måneden og de akut opståede ændringer I måtte have. Alt nedenstående gælder kun for mødetider mellem kl. 17.00-7.00 samt for daginstitutionens lukke- og helligdage.

ALUA kan ikke bruges i forbindelse med pasning i natsværmeren og derfor er det kun tider sendt til nat@haraldsgaarden.dk der registreres.

Varsling ved ændringer i møde- og afhentningstider

Samme dag
Ændringer i møde- og afhentningstider samme dag: kontakt stuen, og der videreformidler til personalet på natsværmeren.

Uden for institutionens åbningstider
Ændringer der opstår uden for institutionens åbningstider skal BÅDE sms’es til natsværmerens mobil: 2349 3740 samt skrives på en mail til: nat@haraldsgaarden.dk

Ændringer i fremtidige mødetider
Ændringer i fremtidige mødetider: Send en mail til: nat@haraldsgaarden.dk

 

Kontakt

Mail
Natsværmeren læser kun mail sendt til: nat@haraldsgaarden.dk

Alle jeres mail til os, skal derfor sendes til denne mail-adresse. Vi læser som udgangspunkt ikke mail i weekender, helligdage og aften/nat men vi bestræber os på at svare jer hurtigst muligt. Hvis I har ændringer til dagen skal i henvende jer på jeres barns stue samt skrive en sms til Natsværmerens mobil.

Mobil
Der anvendes i Natsværmeren KUN ET MOBIL-nummer: 2349 3740. I skal kun bruge dette nummer når jeres børn ER i natsværmeren og når der opstår ændringer uden for institutionens åbningstid.

Varsling af medarbejdernes vagter

Vores medarbejdere skal jf. deres overenskomst varsles, hvis vi skal ændre deres vagter. Der har desværre været en del nætter, hvor vi har haft medarbejdere på nattevagt uden at der har været børn pga. sene aflysninger. Selv om vi får en meget opryddet og ren institution er det dyrt, og ikke optimalt. Derfor er det afgørende nødvendigt for os, at I melder jeres behov for pasning ind så hurtigt som det overhovedet er muligt og med mindre det sker med 7 døgns varsel, kan vi ikke garantere at der er personale på arbejde. Det gælder andre varslingstider i vores lukkeuger samt helligdage. Disse sendes ud via AULA. Der kun er medarbejdere på arbejde de dage der er tilmeldte børn, I kan derfor risikere at komme til et lukket hus, hvis I har glemt at melde til.

I kan få ændret jeres arbejdstider, jeres børn kan blive syge og der kan opstå mange uforudsete ting i et familieliv, det skal vi naturligvis nok forsøge at håndtere.

ÅBNINGSTID
365 dage. 24 timer i døgnet

Haraldsgården
Ragnhildgade nr. 2
2100 Kbh. Ø

LEDER
Trine Mortensen: 2494 0178

KONTAKT
Natsværmeren: direkte – 2349 3740

Back To Top