Skip to content

Måltider i Haraldsgården

Haraldsgården har det Økologiske Spisemærke GULD

Det Økologiske Spisemærke er en statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder. Det Økologiske Spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske. Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver; guld (90-100%), sølv (60-90%) og bronze (30-60%).

Vores køkken har en grøn elite-smiley som garant for god hygiejne, ordentlig fødevare-opbevaring og et køkken der har styr på madproduktionen til børnene.

Kosten er råstoffet i børnenes hverdag
I Haraldsgården ønsker vi, at have en holdning til børns madkultur. Kosten er råstoffet i børnenes hverdag, og sunde kostvaner grundlægges i barnets opvækst.

Vi ansat en kok og to køkkenassistenter, og de tilbereder sunde, veltillavede og økologisk måltid alle måltider til døgnets 24 timer.

Vores kok er den ypperste, hun laver stort set alt mad fra bunden og mad så børnene synger af madglæde og glade maver.

Vi tilbereder måltiderne fra bunden, med fokus på sæsonens råvare, velsmag, duft, æstetik, struktur og en balance mellem variation og genkendelighed.

Kosten sammensættes og tilvirkes naturligvis således, at den ernæringsmæssige kvalitet stemmer overens med børnenes behov og sundhedsstyrelsens retningslinjer.

En ugeplan kan består af

  • Grøddag
  • Suppedag
  • Kød/vildtdag
  • Fiskedag
  • Vegetarisk dag
  • Brød: Vores brød er hjemmebagt og rugbrødet er langtidshævet og bagt med surdej.

Fælles måltider
Vores medarbejdere spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene. De har egne madpakke med, for den portion de får, er kun en smagsprøve. Alle vores medarbejdere møder al mad med positiv energi og uden egne fordomme. Vores vigtigste mål er at skabe rum for at børnene tør prøve, øve sig og blive bevidst om god mad til glade maver.

De fælles måltider rummer et stort potentiale for at arbejde pædagogisk med mad og måltider. Maden kan andet og mere end at blive til mæthed i maven og gøre fysisk veltilpas. Fælles måltider lægger op til at arbejde med begreber som f.eks. maddannelse, madmod, inddragelse, og fællesskab, ansvar, respekt og handlekraft – til stor glæde for børn og personale.

Måltider i bussen

Køkkenet laver hver dag lækre madpakker, der er færdige til servering bestående af rugbrød, grovboller, salater, grøntsager, indkøbt mad til bål og andet ernæringskorrekt spise.

Indimellem laver medarbejderne bålmad sammen med børnene ligesom det især om vinteren kan forekomme, at vi serverer varm mad i bussen.

Madplaner

Der laves madplaner for en uge ad gangen, og disse sendes til forældrene ,så de på denne måde altid kan følge med i hvad børnene spiser og planlægge egen madlavning efter det.

Køkkenet og sukker

I Haraldsgårdens køkken bestræber vi os på at lave sund mad hver dag til alle børn. Udgangspunktet er anbefalinger til Dansk Institutionskost, da denne rapport giver en god vejledning til optimal fordelingen af næringsstoffer som protein, kulhydrat og fedt til børn.

Den maksimale mængde tilsat sukker der anbefales er højst 10% af det samlede indtag, hvilket vi holder os langt under til hverdag, således at forældrene selv kan bestemme mængden af sukker i børnenes kost.  Til hverdag minimerer vi alt tilsat sukker, ved at tilsætte frugt, tørret frugt, søde grøntsager eller juice til brød, grød eller lune retter. Til tider bruger vi rørsukker som krydderi, da nogle især lune retter bliver bedre balanceret, ved at tilsætte en smule sukker, som smagsgiver. Når de pædagogiske aktiviteter påkræver det, bruger vi også den mængde sukker der er nødvendigt, fx til jul hvor der serveres æbleskiver med marmelade og flormelis, dog suppleret med mandariner og æbler som et sundt alternativ.

Sukkerpolitik
Haraldsgården ønsker, som et moderne og ansvarligt dagtilbud for børn, at bidrage til, at børnene tilegner sig sunde og varierede kostvaner, hvor unødvendigt sukker udelades. Bestyrelsen har derfor vedtaget en minimum-sukkerpolitik.

Målet med en minimum-sukkerpolitik
Målet med en minimum-sukkerpolitik er at sikre, at børnene får en sund kost, der giver god energi til leg og udfoldelse i dagligdagen. Desuden sikrer vi, at de enkelte forældre selv kan bestemme, hvor meget sukker deres barn skal indtage.

Vi siger minimum-sukkerpolitik:

  • Fordi sukker kun indeholder tomme kalorier.
  • Fordi tomme kalorier optager pladsen fra den sunde kost.
  • Fordi for meget sukker kan medføre en mangelfuld kost.
  • Fordi et nul-sukkerpolitik begrænser pædagogiske aktiviteter.

Det betyder:

  • At der ikke bliver serveret sukkerholdige fødevarer og søde sager i dagligdagen. Det gælder fx slik, is, kager, flødeboller, syltetøj, honning, saft og juice samt snacks som chips og popcorn.
  • At der i køkkenet tilberedes hjemmelavet mad med et minimum af sukker – for eksempel bliver grød og hjemmebagt grovbrød sødet med frugt i stedet for sukker ligesom vi ikke  anvender kemisk fremstillede sødemidler.

Børnenes fødselsdage

Det er hyggeligt og rart at fejre fødselsdage, men minimum-sukkerpolitik betyder også, at vi har fravalgt søde sager og snacks til fødselsdage.

Vi vil i stedet opfordre til at medbringe andre gode sager, fx hjemmebagte boller eller brød, lækkert frugt, gnavegrønt, evt. med dressing, tørret frugt m.m. Disse retningslinjer gælder også, når institutionen bliver inviteret til fødselsdag eller lignende i barnets hjem. Hvis der opstår tvivl om, hvad der kan serveres til fødselsdage og lignende arrangementer, kan personalet give vejledning herom.

Særlige lejligheder, hvor vi anvender sukker som en del af en pædagogisk aktivitet
Højtider og traditioner, f.eks. fastelavn, hvor børnene må pynte deres bolle med glasur og krymmel, til jul hvor der bages julesmåkager barnet må få med hjem og til julefesten hvor der er julesmåkager. Til fælles morgenmad med forældre hvor der er kanelsnegle el. lign, til påske hvor vi er på skattejagt og hvert barn får et chokoladeæg og til afslutningsfesten for de store børn der skal starte skole.

Derud over kan vi beslutte at bage æblekage når vi har været på æbleplantage, lave pandekager over bål, bage en efterårs eller vinterferiekage sammen med børnene eller lave biograf med popcorn, hvor børnene sælger billetter. Når vi laver noget hvor vi serverer sukker for børnene er det fordi det indgår i en pædagogisk aktivitet.

ÅBNINGSTID
Man – fre: 07.00 – 17.00

Haraldsgården
Ragnhildgade nr. 2
2100 Kbh. Ø

Back To Top