Skip to content

Traditioner i Haraldsgården

I Haraldsgården har vi mange traditioner og vi er stolte af dem. Vi har traditioner både alene for børnene, for børn og forældre, for børn og medarbejdere og for os alle.

Vi glæder os over det store engagement der findes i disse traditioner og vil glæder os til at skabe endnu flere af de bedste traditioner for os alle.

Forældrearbejdsdag

En gang om året mødes forældre og personale for sammen at opfriske og fikse vores skønne store hus og mange haver/legepladser. Det er en fantastisk mulighed for forældre og de daglige brugere børnene, at mødes uformelt og udrette mirakler til vores allesammens bedste institution Haraldsgården.

Bondegårdstur

Hver år er vuggestue og børnehaveafdelingen på bondegårdstur til Kastanjevang. Her er heste, grise, kør og får samt en masse skønne oplevelser for børnene. Se mere på www.kastanjevang.dk

Fastelavn

Vi holder fastelavn, hvor alle børn og voksne kommer udklædt.

Børnefødselsdage

Der er forskellige aftaler om hvordan der afholdes fødselsdag i de forskellige afdelinger. Når jeres barn starter vil I derfor høre mere om hvordan fødselsdage praktiseres i henholdsvis, vuggestue, børnehave, fritidshjem og klub.

Sankt Hans

Vi afholder en super hyggelig Sankt Hansfest med børn og forældre, hvor vi starte med et orienteringsløb i området, herefter lidt let mad og så er der bål og sang. Som altid er dette et eftermiddagsarrangement, sådan at vi alle kommer hjem i god tid og børnene ikke er for trætte.

Mini OL

Hvert år afholder vuggestue- og børnehaveafdelingen MINIOL i Fælledparken. Vi transporterer os til parken hvor et hold af ”trænere” har sat baner op til de forskellige aldersgrupper, og vi hjælper og støtter hinanden igennem en fysisk sjov og aktiv formiddag. Vi inviterer forældre der har mulighed for en halv fridag med, det er altid sjovt med forældredeltagelse.

Påske

Op til påske laver vi påsketing, og holder påskefrokost for børn og voksne.

Teater

Hvert år er vuggestue- og børnehaveafdelingen i teater. Hvilke teater og forestilling er forskelligt fra år til år.

December – en særlig måned

Vi laver julegaver og hygger os i denne måned, der hos os skal være så lidt juletravlhed som muligt.

Juletræstur
I december måned kører vi i skoven for at fælde vores egne juletræer der skal pynte i de forskellige afdelinger.

Juleafslutning med børnegudstjeneste
Taksigelseskirken ejer Haraldsgården og vi har et godt samarbejde med kirken. Vi holder hver år juleafslutning i kirken, hvor en fra kirken fortæller historier i børnehøjde. Bagefter siger vi god jul til hinanden i hjemme i Haraldsgården hvor de ældste børnehavebørn går Lucia.

Årshjul for forældre

Hvis du vil se de præcise datoer for årets aktiviteter, så besøg vores årshjul

ÅBNINGSTID
Man – fre: 07.00 – 17.00

Haraldsgården
Ragnhildgade nr. 2
2100 Kbh. Ø

Back To Top