Skip to content

Praktiske oplysninger

Praktisk information vedrørende Haraldsgårdens døgnafdeling.

Indkøring af børnene

Vi anbefaler, at jeres børn er kørt ind i vuggestuen/børnehaven inden de starter op i Natsværmeren. Derfor tænker vi, at børnene først starter i Natsværmeren efter en-to måneder. Personalet fra Natsværmeren vil bestræbe sig på at lære jeres børn at kende inden de starter, og er altid i dialog med jer om jeres behov. Vi modtager ikke børn på besøg i prøvevagter inden de har den reelle første dag, vi har for mange børn aften, nat og weekender til ekstrabørn.

Overgange

I Haraldsgården har vi valgt, at børnene der skal i natsværmeren går i vores ”almindelige vuggestue, minihave og børnehave” fra 07-17 og herefter skifte til en anden etage. Vi mener, at det er godt, at børnene bliver ”hentet”, ligesom de andre børn. Og natpersonalet henter derfor børnene på deres stuer ved 16.00-16.30-tiden. På samme måde gør vi om morgenen når børnene bliver ”afleveret” i vuggestuen, minihave eller børnehaven.

Regler for aflevering, afhentning og varsling af pasningsbehov

For at få Haraldsgårdens vagtplaner til at gå op i en højere enhed gælder der faste regler for aflevering, afhentning og varsling af pasningsbehov. Dem kan du læse mere om her

Deadlines
Der er faste deadlines for tilmelding til nødpasning 2025. Læs mere her

Ferie- og Fridage

Vi forventer at alle børn holder weekend, altså to fridag om ugen, hvilke dage i ugen er underordnet. Derudover har alle børn og voksne ret til minimum 5 ugers ferie om året, herunder 3 ugers sammenhængende sommerferie. Dette gælder selvfølgelig også for alle natsværmer-børn, der dog kan have en anden rytme igennem året.

Bemanding

Aftenvagten:
Der er altid mindst to medarbejdere.

Nattevagten:
Der er altid mindst to medarbejdere. En vågen vagt og en sovende vagt.

Weekendvagter/helligdage:
Der er altid mindst to medarbejdere.

Døgnetagen

På 3. sal holder Natsværmeren til sammen med vores Basisteam. De to teams deles om de forskellige rum og når dagholdet går hjem er hele etagen Natsværmerens ligesom det er her vi er i weekender, helligdage og på lukkedage. Herudover er der badeværelser, toiletter og soveværelse til nattevagten.

Mad og måltider

Vores køkken forbereder alle måltider til jeres børn på alle tider af døgnet. Har jeres barn allergi eller intolerance skal der lægges en lægeudtalelse eller attest til brug i køkkenet.

Sutter og bleer

Vuggestuebørn skal selv medbringe sutter når de passes på tider mellem 17.00 og 7.00.

Børnehavebørn og Minihavebørn skal selv medbringe sutter og bleer når de passes på tider mellem 17.00 og 7.00.

Hvis jeres barn benytter Natsværmeren regelmæssigt, ser vi gerne at i også har ekstra skiftetøj i Natsværmeren.

Brug af pædagogisk vikarbureau

Vores medarbejdere kan også blive syge, skal have ferie og andet, og ind imellem er det nødvendigt at bruge et eksternt vikarbureau. Vi har et tæt samarbejde med dem, og deres personale er altid kompetente og gode til at træde ind i vores hverdagspraksis.

Hvis der er kun et barn tilmeldt pasning

Vi skriver til jer, hvis jeres barn er eneste barn tilmeldt en aften eller nat. Dels fordi vi tænker, at I skal vide det og selv vurdere om I vil finde anden pasning, dels fordi det er mange personaleressourcer der bruges i aften/nattetimerne. Har I ikke mulighed for anden pasning har vi naturligvis medarbejdere på vagt.

ÅBNINGSTID
365 dage. 24 timer i døgnet

Haraldsgården
Ragnhildgade nr. 2
2100 Kbh. Ø

LEDER
Trine Mortensen: 2494 0178

KONTAKT
Natsværmeren: direkte – 2349 3740

Back To Top