Skip to content

Minihaven

I Minihaven kan vi give børnene en rolig afslutning på vuggestuelivet med samme normering som i vuggestuen og en fokuseret start på børnehavelivet sammen med de yngste børnehavebørn.

Vi kan støtte og udfordre børnene i deres udvikling i samspil med børn på samme alder. Dette er vores baggrund for vores minihave.

ÅBNINGSTID
Man – fre: 07.00 – 17.00

AFDELINGSLEDER
Gitte Ringkvist: 2152 7204

KONTAKT
Blæksprutter 3060 3650
Delfiner: 2324 9274
Krabber: 2348 0629
Skildpadder: 2339 8343

Beliggenhed

Vores Minihave ligger på 2 sal og der er fire stuer Krabberne, Skildpadderne der er et team samt Delfiner og Blæksprutter der er det andet team.

Der er 12-14 børn på stuerne i alderen 2,5 til 3,5/4 år. Der er tre uddannede pædagoger på stuerne og afhængig af børnetal 1-2 flyvere på afdelingen samt afdelingsleder.

Som i alle andre grupper i Haraldsgården kan børnetallet svinge alt efter hvornår bør går ud og ind, og personalenormeringen følger naturligvis samme udsving.

Minihaven har hele 2. sal til rådighed, en samlet etage med stor ekspertise i denne alder. For at sikre en god overgang fra vuggestue til minihave har vuggestuen sin egen stue på etagen, Søhesten.

Normeringen i minihaven svarer til normeringen i vuggestuen.

Baggrund for vores Minihave

Vores erfaringer er, at de ældste vuggestuebørn ofte har behov for flere udfordringer og et andet pædagogisk fokus end det der er muligt, når der er mange små og ofte indkøringer, som der helt naturligt er i en vuggestue. De ældste vuggestuebørn har brug for en fokuseret indsats i forhold til deres selvhjulpenhed og sociale kompetencer med fokus på det nye liv som børnehavebarn.

Vores erfaringer med de yngste børnehavebørn er tilsvarende, at de ikke helt er klar til at møde buslivet med hele dage ude i naturen, både fordi de i den alder har brug for en forudsigelig hverdag og struktur og fordi de har behov for at udvikle deres selvhjulpenhed og sociale kompetencer, for at være helt klar til børnehavelivet i Haraldsgården, der inkluderer vores udflytterliv i vores Rumlepot.

I Minihaven kan vi give børnene en rolig afslutning på vuggestuelivet med stort set samme normering som i vuggestuen og en fokuseret start på børnehavelivet sammen med de yngste børnehavebørn. Vi kan støtte og udfordre børnene i deres udvikling i samspil med børn på samme alder og samtidig møde børnehavebørnene og deres pædagoger i alle ydretimer, på legepladser, på tværsture, fælles projekter ect.

Hvornår starter børnene i Minihaven?

Hvornår børnene præcis starter i minihaven afhænger af modenhed og hvornår de starter i børnehaven, afhænger af plads. Børnehaven har kun plads til 72 børn og derfor er der ikke vippenormering i denne afdeling.

Personalet på jeres barns stue i vuggestuen, vil informere jer om hvornår jeres barn skal starte i Minihaven. Det kan variere hvornår børnene starter, da det afhænger af institutionens antal af børn og deres alder. Vi taler derfor altid med jer forældre, når tiden er inden til start i Minihaven.

Hvor lang tid er børnene i Minihaven?

Børnene vil være i Minihaven omkring et 1 år. Fra de er ca 2.5 år til de er ca 3.5-4 år.

Vi ser altid individuelt på det enkelte barn om de er klar til børnehaven, i samspil med forældrene.

Hvad er Minihavens pædagogiske fokus?

  • Den bedste indgang til børnehavelivet.
  • Selvhjulpenhed
  • Sociale og personlige kompetence med fokus på selvstændighed og selvværd.
  • Pædagogisk fokus på natur og udeliv, pædagogisk idræt, fri for mobberi og sprogligt stimulerende miljøer.

Vi har to helt fantastiske kolonihaver i Byoasen i De gamles by. De 2 teams deles om disse kolonihaver, så der hver dag i sommerhalvåret er en gruppe i kolonihaverne.

Vi har også fået bygget et helt fantastisk kolonihavehus på vores egen matrikel, og det ligger i Minihavens Naturbase.

Minihaven har to cykler med plads til fire børn og en voksen i hver cykel.

Overgange i Minihaven

I Minihaven arbejder vi meget fokuseret og struktureret med de forskellige overgange vi har. Vi lægger stor vægt på forberedelse af disse overgange, så børnene får en så gildende overgang som mulig.

Fra Vuggestuen til Minihaven

Vuggestuen har sin egen stue i Minihaven og de børn der er på vej til Minihaven vil derfor have en naturlig gang på etagen og kende både de andre børn og de voksne.

I vuggestuen er der ydermere en gang om ugen besøgsdag i Minihaven, hvor personalet fra vuggestuen er med. Dette besøg er med til at børnene får kendskab til miljøet og de voksne i Minihaven. Vi er meget opmærksomme på børn, der kan have det svært i denne overgang og i tæt samarbejde med vuggestuen, aftaler vi om der bl.a. er behov for flere besøg eller at Minihaven kommer på besøg på deres hjemmebane i vuggestuen. Vi oplever, at det tætte samarbejde er med til at skabe en rolig og gildende overgang til Minihaven.

Som overgang fra vuggestuen til Minihaven vil man modtage et velkomstbrev og en overleverings/introsamtale med personalet fra vuggestuen og Minihaven.

Samarbejde mellem stuerne i Minihaven

Stuerne i Minihaven arbejder tæt sammen hver dag. Bl.a. åbner de sammen fra 8-9 og lukker sammen om eftermiddagen. Når børnene sover til middag, er det også pædagoger fra alle stuer der er med til at hjælpe børnene i tøjet. Udover hverdagssamarbejdet, har stuerne forskellige projekter og aktiviteter på tværs af stuerne. Det tætte samarbejde i Minihaven er med til at gøre overgangene i løbet af dagen, så gildende som muligt. Vi er stadig i en opbygningsproces og vi vil derfor udvikle på samarbejdet hele tiden.

Fra Minihave til Børnehaven

Når børnene skal rykke fra Minihaven til børnehaven, har personalet stort fokus på barnets relationer og det prioriteres at barnet rykker sammen med eller ned til børn, de har gode sociale relationer til. Inden starten i busgrupperne, er børnene fra Minihaven, på besøg på deres kommende stue. På legepladsen og i morgen og eftermiddagstimerne er børnene fra minihaven ofte sammen med børnehaven og de kender derfor allerede de voksne, når de starter i børnehaven. Er der børn, hvor vi vurderer, at der er behov for ekstra opmærksomhed på overgangen til børnehaven, er der et tæt samarbejde mellem primærpædagogen fra minihaven og børnehaven.

Ca. en måned inden starten i børnehaven får barnet et velkomstbrev til stuen og forældrene får et brev med praktiske informationer om hverdagen med bussen og i børnehaven. Forældrene tilbydes en overleveringssamtale inden eller lige efter barnets start i børnehaven. På denne samtale deltager primærpædagog fra Minihaven, barnets forældre samt primærpædagog fra børnehaven.

ÅBNINGSTID
Man – fre: 07.00 – 17.00

AFDELINGSLEDER
Gitte Ringkvist: 2152 7204

KONTAKT
Blæksprutter 3060 3650
Delfiner: 2324 9274
Krabber: 2348 0629
Skildpadder: 2339 8343

Back To Top